Sider

onsdag den 25. september 2013

Ny målsætning: 19 cykelruter før termin

Efter en positiv graviditettest i juni måned, blev min løbe og styrketræning lagt på hylden. Kondien var dog nogenlunde vedligeholdt af vandreturene i Sri Lankas regnskove og bjergene i Tyrkiet, men tilbage i lille Danmark røg motionen stille og roligt ud af top 5 på prioriteringslisten... Dette resulterede i en meget hård 3 km. cykeltur til hospitalet, hvor den sidste scanning blev foretaget. Dette føltes virkelig som et nederlag, tænk at jeg har ladet min krop sådan stå til?

Jeg søgte derfor på google efter inspiration til nye naturoplevelser i og nær København, og fandt frem til denne liste fra Københavns amt med 19 vandreruter i naturområder, som er i mulig cykelafstand fra mit hjem: På vandretur

Første punkt på listen var en tur til Hedeland i Hedehusene, med start fra Hedehusene Station. Udover P-pladsen på kortet, så jeg også parkeringspladser ved den markerede indgang fra Brandhøjsgårdvej. Man behøver altså ikke at cykle hele vejen, men har mulighed for transport i både bil og tog.


Selv har jeg aldrig før hørt om Hedeland, og udfra folderen på hjemmesiden havde jeg ikke de store forventninger, dette blev dog gjort til skamme, for hold da op for en lækker natur der var at finde! Følgende billeder er fra Hedeland, og er taget med mobilen, da kameraet var uden strøm...










 Derudover er hunde i snor velkomne, og har mulighed for at løbe frit i hundegårdene rundt omkring. Der er også mulighed for at fiske, leje heste og hver søndag kører det gamle damptog.



Til slut gik den lange tur hjem til København. Jeg fik ialt cyklet mellem 45-50 km. og gik rundt i Hedeland i 2 timer. Turen hjem var klart hårdest, og krævede for mit vedkommende 2 pauser. Jeg giver dog graviditeten skylden for dette... ;)


Alt i alt en rigtig dejlig tur, som jeg klart vil gentage, også meget gerne i selskab med kæreste, hund og fremtidige baby.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar